Formålet med projektet er at bidrage til, at der kan ske en fremtidig rentabel landbrugsproduktion samtidig med, at der sikres et tilfredsstillende miljø.
I projektet analyseres årsagssammenhængene mellem tab af nærings- og miljøfremmede stoffer og tilstanden i det omgivende miljø for udvalgte parametre.
Sammen med forskningsinstitutionerne søges opdateret simple empiriske modeller til beskrivelse af udvaskning af kvælstof fra rodzonen med det formål at kunne gennemføre troværdige scenarieberegninger af, hvordan kvælstofudvaskningen fra dyrkningsfladen kan reduceres.
Mængden af afstrømmende vand fra rodzonen er vigtig for at kunne beregne tabet af næringsstoffer. Derfor operationaliseres afstrømningsberegninger. Der fokuseres på næringsstoftabet gennem dræn. Det gøres ved målinger af næringsstoftabet på udvalgte dræn og ved opsamling af resultater fra drænvandsmålinger ved landmandsudtagne prøver. Det undersøges, om udvaskning gennem dræn kan reduceres ved kontrolleret dræning, hvor vandafstrømningen gennem dræn reduceres i perioder, hvor en stor afstrømning ikke er agronomisk nødvendig.
Ved afvanding gennem vandløb fokuseres på vandløbsvedligehold, afvandingsevne og –behov.
For at sikre, at afgrøderne også fremover kan få tilstrækkelige vandmængder til rådighed, fokuseres på sammenhængen mellem markvanding og vandføring, og det undersøges, om vandføringen kan sikres på andre måder end ved reduktion af markvanding.
Ved at reducere emissionen af lattergas, kan landbrugets indflydelse på drivhusgasemissionen reduceres betydeligt. Derfor systematiseres viden om lattergasemission, og forskellige tiltag til reduktion af udledningen operationaliseres.
Træer langs vandløb som virkemiddel til reduktion af grøde
Træer langs vandløb har en markant skyggeeffekt på vandplanter i vandløb. I en rapport offentliggjort i 1980 af Miljøstyrelsen anbefales, at grødevæksten minimeres ved hjælp af skyggende bredvegetation.
Læg strategi for efterafgrøder nu!
Skal der udlægges græs i foråret, eller skal der sås korsblomstrede afgrøder ved høst? Læs om fem alternativer til pligtige efterafgrøder, som helt eller delvist kan bruges til at opfylde efterafgrødekravet.
Reduktion af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter
Management er en vigtig faktor når kvælstofudvaskningen skal minimeres.
Udvaskning af kvælstof fra majs
Majsdyrkning forbindes ofte med risiko for høj kvælstofudvaskning. Resultater fra danske og udenlandske forsøg viser ikke entydigt, at udvaskningen er større end fra andre afgrøder.
Kvælstofudvaskning fra græsmarker
På kvægbrug udgør græs ofte en stor andel af sædskiftet, og græsmarkerne har derfor stor betydning for den samlede udvaskning fra et kvægbrugssædskifte.
Indtryk og materiale fra kommunal temadag om skove
Foreningen EnviNa afholdt i foråret en temadag om skove, med særlig vinkel på ammoniak og natur i skove. Dette notat indeholder indtryk og materiale fra dagen til alle interesserede.
Biologisk nitrifikationshæmning
Nogle plantearter udskiller naturligt stoffer, som blokerer nitrifikationen. Det kan få en enorm økonomisk og miljømæssig betydning på globalt plan, hvis landbrugsafgrøderne får denne evne.
Denitrifikation - dannelse af lattergas eller frit kvælstof?
Fuldstændig denitrifikation omdanner nitrat til frit kvælstof, som er uskadeligt i atmosfæren. Ufuldstændig denitrifikation vil derimod betyde dannelse af den kraftige drivhusgas lattergas. Læs mere om under hvilke forhold, der sker hvad?
Flerårige energiafgrøder
Pil, poppel og slætgræs er flerårige afgrøder, der kan anvendes til energiformål. Men afgrøderne har forskellige ’produktionsprofiler’ og forskellige afsætningsmuligheder.
Oversigten 2012 - Alternative afgrøder
Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2012.
Oversigten 2012 - Gødskning
Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2012.
Ammoniakfølsomme skove
Præsentation fra Miljødage for miljøkonsulenterne den 20. november 2012.
Prognosereguleret indvinding af vand til markvanding
Prognosereguleret vandindvinding er betegnelsen for en ny model til forvaltning af mængden af vand, der kan anvendes til markvanding. Modelgrundlaget er under udvikling i forskningsprojektet HydroCast.
Opmagasinering af vand til markvanding
Vandreservoirs til opmagasinering af vand til markvanding anvendes af nogle avlere af især frilandsgrønsager i England. Det sikrer vand til vanding i områder, hvor direkte indvinding i vækstsæsonen permanent eller periodevis ikke er mulig.
Fagligt indspil vedrørende markvanding og vandløbspåvirkning
Fagligt indspil vedrørende administration og håndtering af tilladelser til vandindvinding til markvanding og vandindvindingens påvirkning af vandføringen i vandløb.
Grundvand og markvanding
Notat om grundvand og markvanding med anbefalinger til et forbedret administrationsgrundlag for forvaltning af grundvandsressourcen og administrationen af tilladelser til indvinding af vand til markvanding.
Fleksibel administration af tilladelser til markvanding
Fagligt notat med forslag til en mere fleksibel kommunal administration af tilladelser til markvanding.
Det faglige grundlag for administration tilladelser til markvanding
Indlæg om det faglige grundlag for kommunernes administration af tilladelser til indvinding af vand til markvanding og markvandingens betydning for landbruget.
Vand til markvanding
Indlæg på ATV Grundvand og Jords vintermøde den 6. marts 2012 om markvandingsbehov, markvanding og klimaændringer, økonomi i markvanding, påvirkning af vandføring i vandløb og fremtidig regulering af tilladelser til markvanding.
Markvanding og vandplaner
Indlæg om status for indsatsen vedrørende markvanding og markvandingens påvirkning af vandføringen i vandløb i forbindelse med forarbejdet til vandplanerne for 2. planperiode.
Emission af lattergas på danske marker
Målinger i nogle danske marker viser meget store variationer afhængig af især indholdet af uorganisk kvælstof i jorden og jordfugtigheden. Der er også indikationer på en effekt af typen af husdyrgødning.
Danske sortsforsøg med roer til energiformål
Der blev i 2010 og 2011 gennemført roesortsforsøg med fodersorter, sukkersorter og energisorter. Artiklen gennemgår forskelle i udbytte, tørstofindhold og vedhængende jord mellem sorterne og sortstyperne.
Vandløb jævnfør Vandrammedirektivet
De vandløb, som skal omfattes af miljømål i henhold til Vandrammedirektivet, skal udpeges og defineres efter specifikke retningslinjer angivet i direktivteksten, og anbefalinger hertil fremgår af EU-guidelines.
Stærkt modificerede vandløb
Definition og udpegning af et stærkt modificerede vandområder (HMWB) i henhold til Vandrammedirektivet.
Referat af møde om empirisk udvaskningsfunktion
Referat af møde den 29. oktober 2012 om behovet og grundlaget for udvikling af en ny kvælstofudvaskningsmodel, der kan håndtere aktuel dyrkningspraksis og nye virkemidler.
Indlæg om konsekvenser af ændret vandløbsvedligeholdelse
I november 2012 havde Centrovice inviteret alle fynske kommunalpolitikere og medarbejdere med ansvar for gennemførelse af vandhandleplanerne til møde om vandhandleplanerne. Her blev der bl.a. redegjort for afvandingens betydning for planteproduktionen.
Markvanding og vandløb
Notat udarbejdet af COWI for Jysk Landbrug, Landbrug og Fødevarer og Videncentret for Landbrug om metoder og datagrundlag for beregning af vandløbspåvirkning ved markvanding.
Klimaoptimeret dyrkningsvejledning
Management i plantedyrkningen har betydning for emission af lattergas fra dyrkede arealer. Vejledningen beskriver en række områder, hvor landmanden kan påvirke dannelsen af lattergas.
Sedimentation i drænsystemer
Artiklen beskriver risikoen for øget sedimentation i drænsystemer som følge af ændret vandløbsvedligeholdelse.
Kvantificering og dokumentation af emissionen af drivhusgasser
Beskrivelse af koncept for kvantificering og dokumentation af emissioner af drivhusgasser i markbruget. Konceptet kan danne grundlag for et virkemiddel til reduktion af klimapåvirkningen.
Vandspejlet i vandløbet i relation til vandspejlet i marken
Det beskrives, hvordan f.eks. vandløbslaug ved enkle målinger kan skaffe data, der kan styrke den faglige vurdering af konsekvenserne af ændret vandløbsvedligeholdelse.
Afgrøders tålegrænser overfor vandoverskud
Afgrøder kan skades af vandoverskud i rodzonen. Se en opsummering af størrelsen på udbyttetab, planternes respons på vandoverskud samt en vurdering af tålegrænser i relation til vandoverskud i forskellige afgrøder.
Præsentation: Flerårige energiafgrøder
Indlæg på Plantekongres 2013.
Beregning af konsekvenserne ved ændret vedligeholdelse af vandløb
Artiklen beskriver i hovedtræk det forventede indhold af metodebeskrivelse for at vurdere konsekvenserne for afvandingsdybden på vandløbsnære arealer i forbindelse med ændret vedligeholdelse af vandløb. Metoden vurderes for usikker.
Konsekvens af kvælstofregulering med ens udledningstilladelse
Videncentret for Landbrug har gennemført scenarieberegninger, der skal illustrere konsekvensen af en målrettet kvælstofregulering i forbindelse med implementering af vandplanerne.
Vedligehold og virkningsgrad i dykkede og ikke-dykkede dræn
For at belyse behovet for vedligehold og virkningsgraden af dykkede dræn contra ikke-dykkede dræn er der udført en spørgeskemaundersøgelse i Vandløbslaug Malskær Bæk. Artiklen giver en opsummering af denne spørgeundersøgelse.
Indlæg om konsekvenser af ændret vandløbsvedligeholdelse
VFL, Planteproduktion, holder et årligt kontaktmøde med forædlere, planteværns- og gødningsfirmaer samt samarbejdsparter ved Aarhus Universitet, Københavns Universitet og ministerier, hvor der orienteres om forskellige aktiviteter.
Afvandingens betydning for høstudbyttet
I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.
Afsluttende rapport